15 Video podcasts
Video podcasts. Kan svagt huske at jeg pjattede lidt rundt med dem i januar, men havde svært ved at få det til at virke og så gik der ferie og forkølelse i det hele, så jeg må hellere starte forfra.
Jeg havde i øvrigt en snak her den anden dag om, hvorfor det egentligt hedder en iPod. iPhone og iBook er klare nok, men hvorfor iPod? Min teori er, at det er fordi en pod blandt andet kan være et lille fartøj. Som i "The whole place is going to blow up! To the emergencypods!"
"Men det giver stadig ingen mening," fik jeg at vide. Men jo, det giver faktisk en slags mening, hvis man tænker på, at de første iPods ikke kunne plugges direkte i computeren, men havde en dockingstation.
Ellers så kan en pod også være en frøkapsel. Men det giver endnu mindre mening.
Og så skulle jeg i øvrigt redigere et billede for et par uger siden og forsøgte i både Picasa og Photofiltre. En ret simpel opgave. Jeg havde et lille stregtegnet billede, der skulle blæses op til meget større størrelse, men som blev meget kantet af det. Det skulle altså forstørres og gøres skarpere. Jeg vil ikke gå i detaljer, men nøjes med at afsløre at Photofiltre vandt stort.
But I digress..
iTunes. (Se? Endnu et navn, der er nemt at finde meningen med.) iTunes kan jeg installere i søvne. Det er min faste medieafspiller og jeg har installeret opdateringer mindst en snes gange efterhånden.
Så render jeg ind i et større problem. At finde et podcast jeg rent faktisk gider abonnere på. Nå, jeg må tage tv2 nyhederne som der foreslår, jeg kan jo altid afmelde dem igen. Så jeg abonnerer på den ved at kopiere url'en til iTunes. Herefter er der lidt ventetid, som jeg bruger på at kigge på materialevalg og spekulere over om den automatisk download af spilposter virkelig virker som den skal?
Og det er det. Nu kan jeg se nyhederne over iTunes. Det kan dog ikke anbefales at vælge fuldskærm. Kvaliteten er for dårlig.
16 YouTube på bloggen
Endelig en undskyldning for at se youtube på arbejdet! For jeg skal jo udvælge videoen meget omhyggeligt, ik? Det bliver denne her. Skal høres med lyd på, ellers er den overhovedet ikke sjov.
17 Mp3afspilleren
Installerer alle programmerne på den medfølgende disc. Hm. Mit skrivebord bliver totalt fyldt op med genveje til alt muligt. Har jeg virkeligt brug for alt det? iPod kommer altså bare med en driver og iTunes, vil jeg bare sige.
Nå. Prøver at få dimsen til at virke, men den spiller kun i to minutter og dør så. Den skal vel bare lades op, tænker jeg og smækker den i USBporten. Efter flere timer er den stadig død. Død som Dracula og knap så bevægelig. Og intet virker. Ender med at afinstallere alting og geninstallere det. Så virker den.
Den er meget fint. Og der er rart at have to mp3afspillere så jeg har noget at skifte med. Men den er ikke så pæn. Og plastikket virker lidt billigt eller som om det nemt går i stykker. Alt i alt en fin ekstra, men iPoden vil stadig være min foretrukne.
18 Download musik fra netmusik
Log in. Tjek.
Søg et musiknummer frem. Hvorfor er der 11 udgaver af den samme sang? That's ridiculous. It's not even funny. Men okay, tjek.
Gå til kurv. Tjek.
Download til skrivebord. Tjek.
Pak ud. Tjek.
Åh gud fader, det er et klubremix jeg har fået fat i. Om igen. Tjek.
Forsøge at afspille sangen via WMP. Virker overhovedet ikke. Den gør vrøvl over rettighederne.
Finde den vejledning frem som Ingelise sendte os i sin tid. Linket virker ikke.
Google linket og nærlæse Googles cashed kopi. Tjek.
Afinstallere wmp 11, dvs. tilbageføre den til wmp 10. Tjek.
Afinstallere wmp 10. Det kan jeg ikke. Den optræder ikke på listen over programmer og jeg kan heller ikke bruge .exe-filen til at afinstallere den. Og wmp 10 vil i øvrigt heller ikke afspille sangen.
Downloader og installerer wmp 11, just for fun and giggles. Tjek.
Afspille sangen. Nej, for den viser stadig den samme rettighedsfejl. Helt ærligt, jeg er ikke en af de der open source fanatikere, der har såååå ondt et vist sted over, at netmusik kun kører windows fordi de er onde kapitalister og som skrive lange indlæg om det i netmusiks blog indtil de får kørt sig selv op i en spids og går i kramper og må indlægges. Men jeg synes at det er for dårligt, at netmusik kører på en afspiller, der tydeligvis er lavet af FAIL.
Opgive det hele. Tjek.
19 Downloade en lydbog.
Går ind på netlydbog og browser lidt i udvalget. Årh hvad! Dennis Jürgensen! Vælger hans 'Dystopia'. Klikker på 'lån bogen' og skal så logge ind. Hm. Siden er åbenbart midlertidigt nede. Vi venter lidt.
Næste dag: Nu kan jeg logge ind. Men nu går det galt, når jeg forsøger at hente licensen. Den siger bare 'parameter is incorrect' og så et meget langt tal. Whatever. Jeg springer altså det her punkt over for denne gang og prøver en anden dag. I stedet reserverer jeg den på mp3cd fra Rødovre Bibliotek. Så kan jeg hente den på vej hjem fra arbejde.
20 Abonnér på en podcast.
Det gik til gengæld nemt. (Fordi det er Google og Google er lavet af Win i modsætning til alt med Windows Media Player, der er lavet af FAIL.) Jeg valgte dog en anden podcast end DRs. Hm. Der er også muligheden for at føje den til iTunes. Så må jeg jo kunne høre podcasts på min iPod ligesom man kan på sin Creative. Det må jeg lege med, når jeg kommer hjem. (iTunes er også lavet af WIN.)
21 Google docs
Opretter et tekstdokument ved at kopiere et jeg allerede havde liggende på en usb-stick. Det var nemt og bekvemt. Det vanskeligste var faktisk at beslutte mig for et dokument som jeg gerne vil have adgang til generelt, men som jeg ikke vil have problemer med, at jeg ikke kan få adgang til, hvis internettet er nede.
Laver et spreadsheat og leger med funktionerne. Har tilsyneladende de samme basale funktioner som excel.
Laver også en præsentation. Google Presentation har slet ikke de samme muligheder som PowerPoint, men det er faktisk en god ting. Mange mennesker kan bare slet ikke administrere de mange muligheder i PowerPoint og ender med at fylde deres præsentation med grelle farver, flyvende tekst og dinosaurier, der æder teksten mens de brøler.
22 Wikipedia
Den har jeg prøvet. Jeg bruger den, næsten hver gang jeg skal vide noget om noget. Lejlighedsvis henviser jeg folk til den, når jeg har biblioteksvagt. Jeg har endda prøvet at redigere i det danske wikipedia engang. Det var sjovt, men det tog lang tid, hvis man skal skrive en bare nogenlunde fyldestgørende artikel, især hvis man bruger fastformskilder og derfor er nødt til at skrive det ind i stedet for at copypaste. WikipediaVision er sjovt. Nytteløst, men sjovt. Hey, nogen skriver om Enugu!
23 11 spørgesmål
1. Der var en del ting, jeg syntes var fede, men mange af dem kendte jeg i forvejen. Min favorit blandt de ting jeg ikke kendte i forvejen var helt klart RSS-feeds. De er så simple og nyttige.
2. Wikipedia. Deliciuos. Facebook.
3. De fleste af dem var lette at bruge.
4. Jeg syntes det var svært at få Creative afspilleren til at virke og jeg syntes der var meget, der skulle installeres. Og så var der selvfølgelig netmusik og netlydbog, der ikke så meget var svære som umulige, på grund af de tekniske vanskeligheder.
5. Jeg synes godt man kunne undvære mitkbh.dk. Jeg bruger aok.dk eller ibyen.dk i stedet. De har de samme funktionaliteter. Og de er meget mere udbredte og hvad enten man bryder sig om det eller ej, så er et socialt websted i sidste ende aldrig bedre end størrelsen af dens brugergruppe.
6. Topsjovt!
7. Den fungerede godt.
8. Jeg havde ikke rigtig brug for hjælp udover til vrøvlet med wmp. Der brugte jeg vejledningen fra netmusiks blog, men kunne desværre stadig ikke få det til at virke.
9. Tidsfristen blev forlænget her til sidst, så jeg nåede det. Ellers kunne det godt være lidt svært at nå nogle af tingene. Det har også været nogle travle måneder Især de ting, hvor der skulle installeres et program, havde jeg det med at udskyde fordi computeren så gerne skulle genstartes bagefter og det kunne jeg ikke lige overskue.
10. Ja. Hvis det er noget jeg synes jeg kan bruge til noget. Jeg vil nok ikke begynde at prøve ting af, bare for at prøve dem, sådan som man har gjort her.
11. Ja, jeg vil gerne have nye ting engang imellem.
mandag den 26. januar 2009
*snif snif* Min blog lugter støvet. Trænger til at få luftet ud.
Indsendt af Eva Therese kl. 07.37 1 kommentarer
tirsdag den 6. januar 2009
Jeg er allerede medlem af facebook, medlem af grupper derinde, bruger applikations derinde og har venner derinde. Så det punkt kom jeg jo hurtigt over.
Hit så med den Creative afspiller! (Hvis Postdanmark ikke har nappet den.)
Indsendt af Eva Therese kl. 02.29 0 kommentarer
Abonner på:
Opslag (Atom)