CLICK HERE FOR BLOGGER TEMPLATES AND MYSPACE LAYOUTS »

fredag den 21. november 2008

7 til 9

Siden sidst har jeg faktisk fået brugt Google Talk. En af mine venner kontaktede mig angående, at jeg skal ud til ham i aften og låne en bog og han ville lige aftale det nærmere tidspunkt. Så deeet..

Ting nummer 7 er at bruge Messenger Live. Det gik rimelig hurtigt for mig. Jeg har allerede en hotmail og er defor inde i Windows Live systemet uden at behøve at oprette mig. Jeg dowloadede derfor bare programmet og startede det. Jeg har også prøvet det et par gange, men det er ikke noget der siger mig det helt store. Jeg er som sagt mest til Skype. Men vi bruger det da nogle gange til biblioteksvagtenchat.

Desværre var ingen af mine venner ledige til at chatte med, så det og det og med at dele mapper må vente til en anden gang.

Ting nummer 8 er google maps. Det har jeg prøvet tidligere, men det er sjovt så lad os prøve igen. Jeg kan se mit hus! Og det er endda et rimeligt nyt satelitbillede. Byggerodet fra da de ordnede.. varme? El? Gasledninger? Aner det ikke. De rodede og gravede og havde skurvogne stående i over et år og jeg aner ikke hvad de lavede. Men det er i hvert fald væk nu. Til gengæld ser det hele stadig ret sommergrønt ud på billedet, så helt nyt kan det ikke være.

Ting nummer 9 er Mitkbh.dk, en brugergenreret base over spisesteder og underholdningsteder i København. Jeg opretter mig og klikker lidt rundt på stedet. Måske skriver jeg et par anmeldelser af steder jeg kender senere.

fredag den 14. november 2008

Videre i teksten

I dag har jeg så tilmeldt min blog til overskrift.dk, punkt nummer 5.

Punkt nummer 6 var Google Talk. Jeg downloade og installerede det, men jeg fik ikke afprøvet det i praksis. De af mine venner, der har gmail var ikke på. Eller i hvert fald ikke tilgængelige for chat. Og i øvrigt, så plejer jeg at bruge Skype til at chatte med.
Såeh.. Jeg snød. Og chattede lidt via facebook med en af mine venner i stedet. It's all the same anyways.

Ellers så har jeg i dag uploadet billeder til kommunens hjemmeside af det nye kulturhus. Samt besvaret mail om, hvorfor der ikke var blevet uploadet billeder af det nye kulturhus til kommunens hjemmeside. Yay for god timing!

Vil nu fortsætte arbejdet med at planlægge intranet. Det skal køres igennem med en grønthøster og der er meget at gøre.

mandag den 10. november 2008

Flere thingys

I dag har jeg så lært at bruge en RSS-feeder. Yay! *skulderklapper sig selv* Det var faktisk ret godt, fordi det var en ting jeg a) ikke kunne/havde i forvejen og b) gerne ville lære. Vi bruger Google Reader og jeg har allerede proppet mine yndlingswebcomics derind.

Fint nok..

Hvad har jeg ellers lavet siden sidste blogopdatering?

Jeg har prøvet at lave Bogen Kommer. Finde bøger, udlåne dem og pakke dem. Så bliver de kørt ud til de lånere, der af den ene eller anden grund ikke kan komme på biblioteket. Det er nemmere end jeg havde troet. Men det er måske kun indtil de allesammen ringer, for at brokke sig over de bøger jeg gav dem med.

Så har jeg haft biblioteksvagt. Det var sjovt nok. Ikke så mange spørgsmål at man fik stress, men heller ikke dødt. Men jeg rystede godt nok på hovederne af nogle af de gymnasieelever, der skulle skrive opgave, der skrev ind. Deres problemformularinger var enten voldsomt komplicerede eller alt for omfattende.
Og så var der totalt dødt på chatten indtil klokken fem minutter før jeg skulle logge af, hvor der kom to på en gang. Sådan er det altid. Ligesom med busser.

Det var også filmindkøbsuge. En af mine yndlingsopgaver. Jeg prøver at ramme en blanding af populære film og kunstneriske film, uden at der går for meget polsk ekspressionisme i det. IMDB er en god støtte, når jeg f.eks. vil finde ud af om en film af en stor instruktør er et hovedværk eller om den kan undværes. Jeg skal jo helst holde mig under de 50.000 kr pr indkøbsgang. :-/

Og så passede jeg selvfølgelig mine udlånsvagter, ej at forglemme. Og det var vist mere eller mindre hvad jeg lavede i sidste uge.

mandag den 3. november 2008

First!

Det her er så min blog. Jeg har også en anden, men denne her er oprettet i forbindelse med 23 ting og formodes derfor at være arbejdsrelateret.
At oprette en blog var punkt 2 på listen over 23 ting. Punkt 1 var at oprette en google-konto, men sådan en havde jeg allerede. Kald det bare tyvstart.

Og eftersom dette er en arbejdsrelateret blog vil jeg gerne indlede med at stange et link ud til en af mine yndlingswebcomics, skrevet af biblioetkarer om bibliotekarer og biblioteker. http://www.unshelved.com/