Novembers nye netviden er Twitter. Jeg er allerede på Twitter. Go me!
Jeg bruger det ikke så meget, men smider links til fantasy relaterede emner og har tænkt mig at bruge det til at citere fra de fantasybøger jeg læser, når jeg engang får tid til at læse igen.
December:
Jeg bruger allerede litteratursiden, mest til at finde 'dameromaner' til mine BK-lånere eftersom det ikke er et emne jeg kan siges at være inde i. Og så bruger jeg den lejlighedsvis til at slå forfattere op, når jeg skal vide hvilken rækkefølge deres bøger er skrevet i.
Resten har jeg ikke rigtig noget forhold til. Jeg ved at de har forfatterportrætter og læseklubber, men det er ikke noget jeg bruger. Jeg vil dog nok bruge dem som kilde i forbindelse med opgaver, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået spørgsmål om forfatterbiografier som vi ikke havde i bogform eller om litteraturanalyser.
Brugernes lister er ikke særlig interessante. Nogle af dem har en rød tråd og et tema, men alt for mange af dem er bare 'bøger jeg har læst'.
Temaerne er interessante, men jeg ved ikke hvor praktiske de er. Kan man huske at et konkret tema er der, når man skal bruge det? Eller vil man tage chancen og lede?
Quizzerne er nok for svære for en genrenørd som mig, der har læst alt for få af de 'rigtige' bøger.
Så er der læseklubberne. Hi! Pia fra Biblioteksskolen har en om fantasy for voksne. Og hun bor på Amager. Sjovt.
The Hell!? Terry Pratchett har fået alzheimers? Nu er jeg sur. Og trist. Mest sur.
Og jeg tror jeg springer over brugerprofilen i første omgang. Jeg har nok netsteder at bruge tid på.
...Hvorfor ligger fantasy på sic-fi-siden i stedet for at have sin egen side? Der er da flere i dag der læser fantasy end sci-fi. Tror jeg nok.
Januar byder på bibliotek.dk. Eller som jeg tænker på den, brugerdelen af netpunkt. Nok en meget god ide, at tage et kig på den..
Søger en bog frem. Det går forrygende, men jeg kan jo også både titlen og kan stave til den, hvilket giver mig en markant fordel i forhold til adskillige brugere.
Men faktisk bruger jeg tit bibliotek.dk hvis jeg skal søge noget frem og ikke lige gider logge ind i netpunkt.
Filmsøgningen er god. Især muligheden for søge direkte på indiske (hindi) film. Men jeg savner lidt en mulighed for at søge på flere nationaliteter samtidig, så man kan finde både japanske og koreanske horrorfilm i et hug. Men det er måske bare mig..
mandag den 4. januar 2010
November, december og januar
Indsendt af Eva Therese kl. 01.25 0 kommentarer
mandag den 5. oktober 2009
Ny netviden
Også kendt som "23-ting - The sequel".
Dagens lektion er iGoogle. Jge har allerede en iGoogle, men jeg bruger den ikke så meget. Jeg har et link til min gmail og så plejede jeg også at have en gadget der gav mig en Garfield stribe om dagen, men den holdt op med at virke.
Men nu hvor jeg er her, så kan jeg lige så godt lege lidt med gadgetsne. Kigger lidt rundt i 'livsstil' og 'underholdning og spil'. Meh. Ikke videre interessant. Så finder jeg på at søge på 'cats' og så er der bid. Jeg tilføjer en 'cat art of the day' magen til den jeg har på min blog, en gadget med billeder kun af sorte katte og 'stack the cat' et bejeweled-type spil, men med kattehoveder. Goddag, katte og bejeweled, farvel fritid!
Indsendt af Eva Therese kl. 01.51 0 kommentarer
mandag den 26. januar 2009
*snif snif* Min blog lugter støvet. Trænger til at få luftet ud.
15 Video podcasts
Video podcasts. Kan svagt huske at jeg pjattede lidt rundt med dem i januar, men havde svært ved at få det til at virke og så gik der ferie og forkølelse i det hele, så jeg må hellere starte forfra.
Jeg havde i øvrigt en snak her den anden dag om, hvorfor det egentligt hedder en iPod. iPhone og iBook er klare nok, men hvorfor iPod? Min teori er, at det er fordi en pod blandt andet kan være et lille fartøj. Som i "The whole place is going to blow up! To the emergencypods!"
"Men det giver stadig ingen mening," fik jeg at vide. Men jo, det giver faktisk en slags mening, hvis man tænker på, at de første iPods ikke kunne plugges direkte i computeren, men havde en dockingstation.
Ellers så kan en pod også være en frøkapsel. Men det giver endnu mindre mening.
Og så skulle jeg i øvrigt redigere et billede for et par uger siden og forsøgte i både Picasa og Photofiltre. En ret simpel opgave. Jeg havde et lille stregtegnet billede, der skulle blæses op til meget større størrelse, men som blev meget kantet af det. Det skulle altså forstørres og gøres skarpere. Jeg vil ikke gå i detaljer, men nøjes med at afsløre at Photofiltre vandt stort.
But I digress..
iTunes. (Se? Endnu et navn, der er nemt at finde meningen med.) iTunes kan jeg installere i søvne. Det er min faste medieafspiller og jeg har installeret opdateringer mindst en snes gange efterhånden.
Så render jeg ind i et større problem. At finde et podcast jeg rent faktisk gider abonnere på. Nå, jeg må tage tv2 nyhederne som der foreslår, jeg kan jo altid afmelde dem igen. Så jeg abonnerer på den ved at kopiere url'en til iTunes. Herefter er der lidt ventetid, som jeg bruger på at kigge på materialevalg og spekulere over om den automatisk download af spilposter virkelig virker som den skal?
Og det er det. Nu kan jeg se nyhederne over iTunes. Det kan dog ikke anbefales at vælge fuldskærm. Kvaliteten er for dårlig.
16 YouTube på bloggen
Endelig en undskyldning for at se youtube på arbejdet! For jeg skal jo udvælge videoen meget omhyggeligt, ik? Det bliver denne her. Skal høres med lyd på, ellers er den overhovedet ikke sjov.
17 Mp3afspilleren
Installerer alle programmerne på den medfølgende disc. Hm. Mit skrivebord bliver totalt fyldt op med genveje til alt muligt. Har jeg virkeligt brug for alt det? iPod kommer altså bare med en driver og iTunes, vil jeg bare sige.
Nå. Prøver at få dimsen til at virke, men den spiller kun i to minutter og dør så. Den skal vel bare lades op, tænker jeg og smækker den i USBporten. Efter flere timer er den stadig død. Død som Dracula og knap så bevægelig. Og intet virker. Ender med at afinstallere alting og geninstallere det. Så virker den.
Den er meget fint. Og der er rart at have to mp3afspillere så jeg har noget at skifte med. Men den er ikke så pæn. Og plastikket virker lidt billigt eller som om det nemt går i stykker. Alt i alt en fin ekstra, men iPoden vil stadig være min foretrukne.
18 Download musik fra netmusik
Log in. Tjek.
Søg et musiknummer frem. Hvorfor er der 11 udgaver af den samme sang? That's ridiculous. It's not even funny. Men okay, tjek.
Gå til kurv. Tjek.
Download til skrivebord. Tjek.
Pak ud. Tjek.
Åh gud fader, det er et klubremix jeg har fået fat i. Om igen. Tjek.
Forsøge at afspille sangen via WMP. Virker overhovedet ikke. Den gør vrøvl over rettighederne.
Finde den vejledning frem som Ingelise sendte os i sin tid. Linket virker ikke.
Google linket og nærlæse Googles cashed kopi. Tjek.
Afinstallere wmp 11, dvs. tilbageføre den til wmp 10. Tjek.
Afinstallere wmp 10. Det kan jeg ikke. Den optræder ikke på listen over programmer og jeg kan heller ikke bruge .exe-filen til at afinstallere den. Og wmp 10 vil i øvrigt heller ikke afspille sangen.
Downloader og installerer wmp 11, just for fun and giggles. Tjek.
Afspille sangen. Nej, for den viser stadig den samme rettighedsfejl. Helt ærligt, jeg er ikke en af de der open source fanatikere, der har såååå ondt et vist sted over, at netmusik kun kører windows fordi de er onde kapitalister og som skrive lange indlæg om det i netmusiks blog indtil de får kørt sig selv op i en spids og går i kramper og må indlægges. Men jeg synes at det er for dårligt, at netmusik kører på en afspiller, der tydeligvis er lavet af FAIL.
Opgive det hele. Tjek.
19 Downloade en lydbog.
Går ind på netlydbog og browser lidt i udvalget. Årh hvad! Dennis Jürgensen! Vælger hans 'Dystopia'. Klikker på 'lån bogen' og skal så logge ind. Hm. Siden er åbenbart midlertidigt nede. Vi venter lidt.
Næste dag: Nu kan jeg logge ind. Men nu går det galt, når jeg forsøger at hente licensen. Den siger bare 'parameter is incorrect' og så et meget langt tal. Whatever. Jeg springer altså det her punkt over for denne gang og prøver en anden dag. I stedet reserverer jeg den på mp3cd fra Rødovre Bibliotek. Så kan jeg hente den på vej hjem fra arbejde.
20 Abonnér på en podcast.
Det gik til gengæld nemt. (Fordi det er Google og Google er lavet af Win i modsætning til alt med Windows Media Player, der er lavet af FAIL.) Jeg valgte dog en anden podcast end DRs. Hm. Der er også muligheden for at føje den til iTunes. Så må jeg jo kunne høre podcasts på min iPod ligesom man kan på sin Creative. Det må jeg lege med, når jeg kommer hjem. (iTunes er også lavet af WIN.)
21 Google docs
Opretter et tekstdokument ved at kopiere et jeg allerede havde liggende på en usb-stick. Det var nemt og bekvemt. Det vanskeligste var faktisk at beslutte mig for et dokument som jeg gerne vil have adgang til generelt, men som jeg ikke vil have problemer med, at jeg ikke kan få adgang til, hvis internettet er nede.
Laver et spreadsheat og leger med funktionerne. Har tilsyneladende de samme basale funktioner som excel.
Laver også en præsentation. Google Presentation har slet ikke de samme muligheder som PowerPoint, men det er faktisk en god ting. Mange mennesker kan bare slet ikke administrere de mange muligheder i PowerPoint og ender med at fylde deres præsentation med grelle farver, flyvende tekst og dinosaurier, der æder teksten mens de brøler.
22 Wikipedia
Den har jeg prøvet. Jeg bruger den, næsten hver gang jeg skal vide noget om noget. Lejlighedsvis henviser jeg folk til den, når jeg har biblioteksvagt. Jeg har endda prøvet at redigere i det danske wikipedia engang. Det var sjovt, men det tog lang tid, hvis man skal skrive en bare nogenlunde fyldestgørende artikel, især hvis man bruger fastformskilder og derfor er nødt til at skrive det ind i stedet for at copypaste. WikipediaVision er sjovt. Nytteløst, men sjovt. Hey, nogen skriver om Enugu!
23 11 spørgesmål
1. Der var en del ting, jeg syntes var fede, men mange af dem kendte jeg i forvejen. Min favorit blandt de ting jeg ikke kendte i forvejen var helt klart RSS-feeds. De er så simple og nyttige.
2. Wikipedia. Deliciuos. Facebook.
3. De fleste af dem var lette at bruge.
4. Jeg syntes det var svært at få Creative afspilleren til at virke og jeg syntes der var meget, der skulle installeres. Og så var der selvfølgelig netmusik og netlydbog, der ikke så meget var svære som umulige, på grund af de tekniske vanskeligheder.
5. Jeg synes godt man kunne undvære mitkbh.dk. Jeg bruger aok.dk eller ibyen.dk i stedet. De har de samme funktionaliteter. Og de er meget mere udbredte og hvad enten man bryder sig om det eller ej, så er et socialt websted i sidste ende aldrig bedre end størrelsen af dens brugergruppe.
6. Topsjovt!
7. Den fungerede godt.
8. Jeg havde ikke rigtig brug for hjælp udover til vrøvlet med wmp. Der brugte jeg vejledningen fra netmusiks blog, men kunne desværre stadig ikke få det til at virke.
9. Tidsfristen blev forlænget her til sidst, så jeg nåede det. Ellers kunne det godt være lidt svært at nå nogle af tingene. Det har også været nogle travle måneder Især de ting, hvor der skulle installeres et program, havde jeg det med at udskyde fordi computeren så gerne skulle genstartes bagefter og det kunne jeg ikke lige overskue.
10. Ja. Hvis det er noget jeg synes jeg kan bruge til noget. Jeg vil nok ikke begynde at prøve ting af, bare for at prøve dem, sådan som man har gjort her.
11. Ja, jeg vil gerne have nye ting engang imellem.
Indsendt af Eva Therese kl. 07.37 1 kommentarer
tirsdag den 6. januar 2009
Jeg er allerede medlem af facebook, medlem af grupper derinde, bruger applikations derinde og har venner derinde. Så det punkt kom jeg jo hurtigt over.
Hit så med den Creative afspiller! (Hvis Postdanmark ikke har nappet den.)
Indsendt af Eva Therese kl. 02.29 0 kommentarer
tirsdag den 16. december 2008
12, 13, 14
Flickr. Oprettede min yahoo-konto, hvilket vel betyder at jeg nu har en mailkonto jeg ikke behøvede og ikke kommer til at bruge. Kunne jeg få lov at omdirigere al min spammail dertil? Nå ikke..
Men jeg legede lidt rundt på Flickr og søgte på billeder af lolcats. Og så prøvede jeg at søge på lidt andre ting.
Så uploadede jeg et billede af mine katte jeg havde liggende på computeren, tilføjede tags og en lille beskrivelse.
Meh.. Det her falder helt klart ind i kategorien 'ting som det er godt at vide hvad er, men som jeg aldrig kommer til at bruge'. Jeg har heller aldrig været særlig hooked på at lægge billeder ud af alt muligt. Kun af kattene, for de har ikke noget imod det og kan under alle omstændigheder ikke sige fra.
Picasa.
Installerede programmet og gik i gang med de forskellig øvelser fra 23 ting bloggen. Jeg brugte diverse billeder af Brøndby som prøveklude.
Beskær et billede: Tjek. Meget nemt at bruge, men jeg kan ikke umiddelbart se, hvor man vælger selv at skive pixeltal ind, hvis man vil skal ramme en bestemt højde og bredde elelr bare vil beskære til en virkeligt mærkelig størrelse.
Ret en horisont op: Tjek. Nemt og smart.
Fjern røde øjne: Tjek. Lå ikke lige inde med et billede af nogen med røde øjne, men det kunne googles billedsøgning heldigvis hjælpe mig med. Åbnede billede i Picasa, klikkede på 'Røde øjne' og Puf! væk var de. Jeg skulle overhovede ikke klikke på noget eller indstille noget selv. Imponerende.
Automatisk kontrast: Tjek. Det første billede jeg prøvede med kunne jeg overhovedet ikke se nogen effekt. Det var givetvis allerede retuoucheret til perfektion. Det næste fik højere kontrast men kom også til at se del mørkere ud.
Automatisk farve: Den gør.. noget.. Men jeg kan ikke regne ud, hvad det skal gøre godt for.
Oplys mørke områder: Lidt for heftig og tager for meget med. Jeg havde foretrukket en highlight funktion.
Udprinte i stor størrelse: Tjek.
Bedømmelse: Det er et meget hyggeligt lille program og jeg vil helt sikkert bruge det næste gang jeg skal have fjernet røde øjne fra noget. Men ellers så sværge jeg til PhotoFiltre som er langt mere photoshop-agtigt. Mere kompliceret og man skal selv finde ud af hvordan man gør tingene, men har bare så mange flere muligheder. Alene antallet af filtre og sjove effekter er til at falde i svime over.
Gadgets. Kiggede på de forskellige gadgets og endte med at tilføje et virtuelt akvarium til min blog. Slettede det igen, da jeg fant ud af, at jeg ikke kunne indstille størrelsen på det så jeg slap for scrollbars. Jeg afskyer vandrette scrollbars og jeg afskyer ligeså meget lodrette scrollebars, der ikke er strengt nødvendige. Tilføjede i stedet en gadget, der viser skiftende kunstbilleder med kattemotiver og er meget tilfreds med den.
Indsendt af Eva Therese kl. 06.51 0 kommentarer
tirsdag den 2. december 2008
Del din bogmærker!
Især hvis du har nuttede lolkatte imellem.
Delicious var tidligere kendt som del.icio.us dvs. et ord jeg ikke kan stave til punkteret af tilsyneladende totalt umotiverede punktummer. Nu er det bare et ord jeg ikke kan stave til. Tak for det.
Delicious er en social bogmærke webside. Du bruger det til at bogmærke websider du gerne vil kunne finde igen. Men! der er to ting der gør det anderledes og muligvis smartere end bare at bogmærke websiderne i den browser man sidder med.
For det første så er Delicious som nævnt ovenfor en webside, hvilket betyder, at man kan få adgang til den og dermed sine bogmærker fra en hvilken som helst computer, i stedet for at ens bogmærker er bundet til en bestemt browser på en bestemt computer.
For det andet er Delicious som nævnt ovenfor social. Jeg kan give folk adgang til at se hvilke bogmærker jeg har. Jeg kan se andre folks bogmærker. Jeg kan tagge bogmærkerne og når jeg gør det så kan jeg læne mig op ad, hvilke tags andre folk har givet netop de bogmærker. Og jeg kan få foreslag til andre links jeg måske vil være interesseret i, baseret på hvilke links jeg allerede beskæftiger mig med.
Her går det så op fra mig, at jeg har glemt at nævne, at jeg allerede kender Delicious. Jeg har det installeret på min hjemmecomputer. Jeg bruger det ikke rigtig. Måske fordi jeg ikke kan stave til det, og da slet ikke dengang det havde alle de punktummer.
Indsendt af Eva Therese kl. 07.38 0 kommentarer
Etiketter: Delicious
fredag den 21. november 2008
7 til 9
Siden sidst har jeg faktisk fået brugt Google Talk. En af mine venner kontaktede mig angående, at jeg skal ud til ham i aften og låne en bog og han ville lige aftale det nærmere tidspunkt. Så deeet..
Ting nummer 7 er at bruge Messenger Live. Det gik rimelig hurtigt for mig. Jeg har allerede en hotmail og er defor inde i Windows Live systemet uden at behøve at oprette mig. Jeg dowloadede derfor bare programmet og startede det. Jeg har også prøvet det et par gange, men det er ikke noget der siger mig det helt store. Jeg er som sagt mest til Skype. Men vi bruger det da nogle gange til biblioteksvagtenchat.
Desværre var ingen af mine venner ledige til at chatte med, så det og det og med at dele mapper må vente til en anden gang.
Ting nummer 8 er google maps. Det har jeg prøvet tidligere, men det er sjovt så lad os prøve igen. Jeg kan se mit hus! Og det er endda et rimeligt nyt satelitbillede. Byggerodet fra da de ordnede.. varme? El? Gasledninger? Aner det ikke. De rodede og gravede og havde skurvogne stående i over et år og jeg aner ikke hvad de lavede. Men det er i hvert fald væk nu. Til gengæld ser det hele stadig ret sommergrønt ud på billedet, så helt nyt kan det ikke være.
Ting nummer 9 er Mitkbh.dk, en brugergenreret base over spisesteder og underholdningsteder i København. Jeg opretter mig og klikker lidt rundt på stedet. Måske skriver jeg et par anmeldelser af steder jeg kender senere.
Indsendt af Eva Therese kl. 04.59 0 kommentarer